Standard

(DROTSZÖRÜ MAGYAR VIZSLA)

Oprindelsesland: Ungarn

Anvendelse: Alsidig jagtbrugshund, som skal kunne arbejde i både mark, skov og vand, og den må derfor besidde følgende, typiske egenskaber: Udpræget sporsans, fast stand, være en fortrinlig apportør og have stor vandpassion med evne til målbevidst at fastholde en fært under svømning.

Den kan arbejde både i vanskeligt terræn og under ekstreme vejrforhold.
For en effektiv jagthund er vildtskyhed, skudrædhed, uvillighed til at tage stand eller apportere lige så uønskede som manglende vandpassion. På grund af sit omgængelige væsen og sin tilpasningsevne kan den også let holdes som familiehund.

Klassifikation: FCI Gruppe 7 (Stående jagthunde), Sektion 1 (Kontinentale, stående jagthunde). Med brugsprøve.

Historie: Den ruhårede, ungarske Vizsla er opstået ved at krydse Korthåret Vizsla med tysk Ruhåret Hønsehund i 1930’erne. Racens karakteristiske træk er de samme som for Korthåret Vizsla.

Helhedsindtryk: En livfuld, rødlig-gylden, tør og stram jagthund, hvis kropsbygning er mere robust end
Korthåret Vizsla. Dens fremtræden er et billede på en jagthund, der er egnet til alle
formål og viser sig som udholdende, arbejdsduelig og fordringsløs.

Proportioner:

• Kropslængden er noget større end skulderhøjden.
• Brystdybden er noget under halvdelen af skulderhøjden.
• Næsepartiet er noget kortere end den halve hovedlængde.

Temperament: En hengiven, lærenem og selvbevidst hund, der er let at føre og ikke tåler grov behandling. Den holder kontakt med sin herre, søger passioneret og er vedholdende, har en god næse og en fremragende stand.

Hoved:
Skalle : Moderat bred og let hvælvet. I midten ses en svagt markeret pandefure, der udgår fra den moderat udviklede nakkeknude og forløber i retning af stoppet. Øjenbrynsbuerne er moderat udviklede.
Stop : Moderat.
Næse : Bred og veludviklet næse med så vidt åbne næsebor som muligt. Næsens farve er i en mørk nuance afstemt efter pelsfarven.
Næseparti : Stumpt, ikke tilspidset, med kraftige og godt muskuløse kæber. Næseryggen er lige.
Læber : Stramt tilliggende, ikke hængende.
Kæber, bid : Kraftige kæber med perfekt, regelmæssigt og komplet saksebid, således at de øverste fortænder uden mellemrum griber ned over de underste, og tænderne er stillet omtrent lodret i kæben. Med 42 sunde tænder svarende til tandformlen.
Kinder : Kraftige, med god muskulatur.

Øjne: Let ovale og af middelstørrelse. Øjenrandene slutter godt til. Blikket er levende og intelligent. Øjenfarven er brun og afstemt efter palsfarven, idet man foretrækker så mørke øjne som muligt.

Ører: Ansat noget tilbage og middelhøjt. Ørelapperne er tynde, ligger tæt ind mod kinderne og ender forneden i afrundet V-form. Ørerne er noget kortere end hos den korthårede.

Hals: Middellang, i harmoni med helhedsbilledet. Nakken er meget muskuløs og let buet. Stramt tilliggende hud ved struben.

Krop:
Manke : Fremtrædende og muskuløs.
Ryg : Fast, med god muskulatur, stram og lige. Ryghvirvlernes torntappe skal være skjult af muskulaturen.
Lænd : Kort, bred, stram og muskuløs, lige eller let hvælvet. Overgangen fra ryg til lænd er stram og kompakt.
Kryds : Bredt og tilpas langt, ikke brat afskåret, let faldende mod haleroden. Godt muskuløst.
Bryst : Dybt og bredt, med godt udpræget, muskuløst og moderat hvælvet forbryst og et brystben, der rækker længst muligt bagud. Brystben og albueled skal ligge på samme højde. Ribbenene er moderat hvælvede. God dybde i de bageste ribben.
Underlinie : Forløber let optrukken i en elegant bue bagud, stram.

Hale: Middelhøjt ansat, kraftig ved roden og derefter aftagende i tykkelse. I lande uden kuperingsforbud kan halen til jagtbrug afkortes med en fjerdedel. En ikke-kuperet hale når til haseleddet og bæres lige, evt let sabelformet. Under bevægelse løftes halen til vandret. Halen er godt og tæt behåret.

Forpart: Set forfra er forbenene lige og parallelle, set fra siden er de lodrette og stillet godt ind under kroppen. God knoglesubstans og stærk muskulatur.
Skuldre : Skulderbladet er langt, skråt og fladt tilliggende bagud. Dets bevægelse er elastisk, og muskulaturen er tør og kraftig. God vinkling skulderblad / overarm.
Overarm : Så lang som muligt og med god muskulatur.
Albuer : Slutter tæt til kroppen, men dog ikke indtrukne, hverken ud- eller indaddrejede. God vinkling overarm / underarm.
Underarm : Lang og lige, med passende muskulatur. Kraftige, men ikke grove knogler.
Håndrod : Tør og stram.
Mellemhånd : Kort, kun ganske let skråtstillet.
Forpoter : Let ovale, med tæt sluttede og tilpas hvælvede, kraftige tæer. Kraftige, brune kløer. Trædepuderne er solide, robuste og skifergrå. Både i stand og bevægelse er poterne
parallelle.

Bagpart: Set bagfra er bagbenene lige og parallelle. De er velvinklede, med kraftige knogler.
Overlår : Langt og muskuløst. God vinkling bækken / overlår.
Knæ : God vinkling overlår / underlår.
Underlår : Langt, muskuløst og senet, af omtrent samme længde som overlåret. God vinkling mellem underlår og mellemfod.
Haseled : Kraftigt, tørt og senet, forholdsvis lavt ansat.
Mellemfod : Lodret stillet, kort og tør.
Bagpoter : Som forpoterne.

Bevægelse: Den typiske gangart er et dynamisk, letfodet, elegant og jordvindende trav med rigeligt fraskub og dertil svarende fremgreb. Under søg i marken bruges en udholdende galop. Ryggen er fast, og overlinien afviger ikke fra vandret. Pasgang er uønsket.

Hud: Stramt tilliggende, uden folder eller rynker. Huden er godt pigmenteret.
Pels:
Hårlag : Ruhåret, tilliggende, kraftigt, tæt og glansløst. Dækhårene er 2 til 3 cm lange, med en tæt og vandafvisende underuld. Kroppens omrids må ikke skjules af den længere pels. Den skal ved sin hårdhed og tykkelse yde den bedst mulige beskyttelse mod vejrets påvirkninger og skrammer. På det nederste af benene samt nederst på bryst og bug skal hårlaget være kortere, blødere og noget tyndere, på hoved og ører kortere og samtidig mørkere, dog ikke blødt og tæt. Udtalte øjenbryn fremhæver stoppet. De understreger hundens energiske udtryk sammen med et kraftigt, ikke for langt skæg (2-3 cm), så hårdt som muligt, på begge sider af næsepartiet. På begge sider af halsen danner pelsen V-formede børster.
Farve : Forskellige nuancer af rødlig gylden. Ørerne kan være noget mørkere, men i øvrigt er pelsen ensfarvet. Røde, brunlige, lysegule eller afblegede farvenuancer er uønskede. En lille, hvid plet på brystet eller ved struben, under 5 cm i diameter, såvel som hvide aftegninger på tæerne, betragtes ikke som fejl. Farven på læber og øjenrande svarer til
næsens farve.

Størrelse: Skulderhøjde for hanner : 58 til 64 cm, for tæver : 54 til 60 cm.
En større skulderhøjde er ingen fordel, men der skal tilstræbes en middelstørrelse.
Statisk og dynamisk ligevægt og harmoni er langt vigtigere end centimetermål.

Fejl: Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang.

Diskvalificerende fejl:
• Grove afvigelser i kønspræget.
• Utypisk hoved.
• Plettet næse.
• Hængende eller savlende læber.
• Underbid, overbid, krydsbid såvel som alle overgangsformer herimellem.
• Tandmangler : En eller flere fortænder og/eller hjørnetænder og/eller PM2-4 og/eller M1-2. Mangel på mere end 2 PM1. Der tages ikke hensyn til M3. Tænder,
der ikke kan ses, regnes for manglende.
• Overtallige tænder, placeret uden for tandrækken.
• Ganespalte, hareskår.
• Lysegule øjne. Meget løse øjenrande. Ektropion, entropion. Distichiasis (dobbelt række af øjenvipper).
• Udpræget løs halshud (Wamme).
• Vildtkløer (NB! Fjernelse af vildtkløer er forbudt i Danmark).
• Groft fejlagtig bevægelse.
• Tynd pels. Manglende underuld. Pelsen lang, blød, silkeagtig, tjavset, kruset eller
uldagtig. Manglende ”børster” på benene.
• Mørkebrun eller bleggul pelsfarve. Flerfarvet, ikke ensfarvet pels. Hvid brystplet mere end 5 cm stor.
• Hvide poter.
• Pigmentmangel i huden såvel som på øjenrande og læber.
• Over- og understørrelse på mere end 2 cm.
• Enhver form for væsenssvaghed.

Bemærk: Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.

Dansk Kennel Klubs bemærkning:
Forhold, der påvirker en hunds sundhed negativt, betragtes som en alvorlig fejl.

Standarden udgivet af FCI 13 SEPTEMBER 2000. 

Oversættelsen godkendt af DKK’s Standard Komité NOVEMBER 2002